Spøgeri ved højlys dag…?

Vi har en ældgammel bærbar computer (eller slæbbar ville nok være et mere passende ord), som på det seneste er begyndt at opføre sig underligt.Der er et eller andet, der rasler inde i den, så nogle gange skal man vende den på hovedet og ryste den lidt, inden man forsøger at tænde den. Ellers vil den absolut ingenting.

For et par uger siden var min egen bærbare computer uarbejdsdygtig nogle dage, og mens jeg ventede på, at den fik opfrisket sin hukommelse, var jeg henvist til den slæbbare.
Det var lidt af en prøvelse, når man nu er bedre vant. Og da den pludselig helt uden varsel begyndte at slette alt i de dokumenter, jeg forsøgte at åbne, gav jeg altså op!
Prøv at forestille dig det: Linjerne forsvinder lynhurtigt, mens du febrilsk forsøger at huske, hvordan man lukker et dokument uden at gemme det først!

Nå, det var så den computer. Min mand gik efter lange overvejelser ud og købte sig en spritny bærbar. Men samme aften, da han sad og hyggede sig med sit nye legetøj, skete der noget foruroligende. Den nye computer begyndte at opføre sig nøjagtigt på samme måde som den gamle! Det var virkelig mystisk. Det var lige før, de små nakkehår begyndte at rejse sig.

Gode råd var dyre. Den første tanke var, om computeren var blevet smittet med en virus, men pludselig fik min mand en ide.
Det eneste, som den nye computer havde ”arvet” fra den gamle, var den trådløse mus. Jeg nåede lige at overveje, om den mon havde fået musetyfus, da min mand udbrød:

– Hvor ligger tastaturet, der hører til dette trådløse sæt???

Jeg stormede ind i kontoret. Og ganske rigtigt – der lå det, inde i et skab UNDER EN MASSE SKRAMMEL, som forlystede sig med at presse diverse slette- og piletaster helt i bund. Så snart batterierne var ude af tastaturet, opførte computeren sig helt normalt igen.
Det var lige før, vi fik mavekrampe af grin. Men det fik mig også til at tænke på, hvor vigtigt det er ikke at lade sig skræmme eller kontrollere af ting i sine omgivelser, som det er så let at uskadeliggøre.